Tirsdag var der arrangeret sponsortræf på foreningens skydebane. NibeJagtforening ville med en lille tapas og et glas vin sige tak til foreningens sponsorer for deres støtte til foreningen. Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag/aften med god mad og sjov på skydebanen efterfølgende. Efter skydekonkurrencen var der kaffe og præmieoverrækkelse. Foreningens Lars Ditlev var primus motor på arrangementet, takkede for sponsoraftalerne, der ligge bag foreningens nye skydeveste og trøjer.
Fra KIMBO var Just og Kim mødt op. Fra NIBE ØSTER HORNUM VVS var John deltagende. NIBE FESTIVAL var repræsenteret ved Anders Segerstrøm. DCB ved René Grøn. IPA ved Niels Erik. Lars fra TØJHUSET , Niels fra DANEBRODERI og Kim fra SPAREKASSEN DANMARK. Desuden var formanden for foreningens jagthornsblæsere Bjarne Skinnerup mødt op og gjorde arrangement ekstra festligt med et par skønne stykker fra blæsernes repertoire.

