Den 28. september kl. 16.00 blev der afholdt høst- og jagtgudstjeneste i sognekirken, ledet af sognepræst Tine Junker Dalgaard.

Gudstjenesten bød på en lille uventet udfordring, da organisten udeblev. Heldigvis trådte kirkesangeren til og overtog rollen som organist ved kirkens klaver i sideskibet - samtidig med, at han fortsatte som kirkesanger. En opgave han løste til perfektion, så både salmer og kirkelig handling kunne gennemføres i smuk ramme.

Jagthornblæserne bidrog til stemningen med stykker som Jagtvelkomst, Edderfuglen, Sommerbukken og afslutningsvis det tyske signal Auf, auf zum fröhlichen Jäger.

Efter gudstjenesten samledes alle i sognesalen til middag, sponsoreret af jagtforeningen. Måltidet blev indledt med signalerne Elgen og Frokost, inden foreningens egen Gitte serverede en lækker ret med elgkød og tilbehør.

Jagthornblæserne satte et festligt punktum med Hubertusmarsch, hvorefter der blev sunget i jægerhusene, nydt kaffe og afsluttet med sødt.

En stor tak til alle, der bidrog til en mindeværdig eftermiddag og aften.

Jægerhilsen Leo.

;