Nibe Jagtforening tilbyder igen i år andejagt på foreningens arealer. Arealerne består i år af et stykke i Halkær Søen og to strandenge ved Barmer ud for Vår holme.
På stykket i Halkær Søen, er der i alt opsat 3 skjul i sivkanten, hvor jagten nemt kan foregå fra.
På strandengene er der plads til 2-3 hold på hver eng af gangen. Begge strandenge har gode vandhuller som ænder slår på.
Et jagtkort koster 900kr. og giver adgang til fri jagt på ænder og gæs på alle stykkerne igennem hele sæsonen, ydermere må der medbringes 1 gæst per jagtkort.
For at få adgang til jagten skal man være medlem af Nibe Jagtforening, enten som ordinært medlem (982kr.) eller som ekstra ordinært medlem (239kr.), hvis du allerede er medlem af en anden jagtforening under DJ.