Herunder vil vi løbende ligge medlemmernes bukkebilleder op - de seneste øverst. Send meget gerne jeres billeder og medfølgende historie til: andersdroob@gmail.com eller 30629211.
Husk at jægeren der har taget Årets bukkebillede modtager en gave fra jagtforeningen.
Johnny Bo skød nedenstående buk d.9 juli.
Jørgen Ullits skød nedenstående buk d.20 juni.
Jørgen fortæller:
"Lortevejr er hjortevejr, og efter regn kommer der ikke bare sol, men også ofte buk".
Andreas Bruhn skød nedenstående buk d. 18 juni.
Søren Steffensen skød nedenstående buk d.11 juni.
Johnny Bo skød nedenstående buk d.10 juni.
Poul Jacobsen skød nedenstående buk d.5 juni.
Jørgen Ullits skød nedenstående buk d.2 juni.
Jørgen fortæller:
"Fik denne gamle buk d 2 juni. Emil og jeg havde bukken I sigtekikkertens kryds flere gange sidste år, men på længere hold, og jeg var i tvivl om den var gammel nok og tvivlen kom bukken til gode. Denne gang havde jeg held til at komme så nær bukken at jeg ikke var i tvivl længere, og bukken faldt omgivet af 3 råer på bare 56 m afstand.
Ud fra tand slid mm, anslår jeg bukkens alder til ca 8 år."
Steen Christensen skød nedenstående buk d.2 juni.
Steen fortæller:
"Var på plads kl 20 00 og på en nærliggende gård var der en hund som måske havde set mig. Den gøede uafbrudt. Efter en halv time tænkte jeg på at flytte men så kom Bukken ud - den var åbenbart vant til det"
Emil Ullits skød nedenstående buk d.1 juni.
Emil fortæller:
"Så lykkedes det endelig efter flere forsøg både morgen og aften i Aars skoven, dog er denne buk skudt på noget af min fars jagt. Morgenen startede tidligt for at se, hvad der rørte sig ude i marken. Far og jeg stod og spottede lidt omkring, hvor vi så et par bukke i det fjerne. Jeg endte med at pürsche på en af bukkene og han gik modsat.
Jeg gik op langs et læbælte, græsset var heldigvis fugtigt så jeg kunne liste mig afsted. Bukken jeg er efter fortsætter desværre lidt længere ud end jeg forventede, så jeg stoppede op og kiggede rundt. Da jeg kiggede rundt stod der ikke mindre end 3 bukke, med 150 meters mellemrum.
Den jeg skyder her ligger 130 meter fra mig, jeg stiller viperen op og gør klar og venter på den rejser sig. Det føles som en evighed, og da jeg havde glemt min telefon var jeg helt uden tidsfornemmelse. Efter cirka 45 min, så rejser den sig fordi der kommer to helt unge dyr tonsende over marken. Klokken er lidt over 5 fandt jeg ud af efterfølgende, og jeg skyder den højt fordi underdelen af kroppen er dækket af noget loddent græs.
Spændende morgen med mere aktivitet end jeg har oplevet i hele bukkejagten indtil nu."
Bjarne Andersen skød nedenstående buk d.30 maj.
Bjarne fortæller:
"Jeg havde set ham en del gange sidste år, men ville prøve at give ham et år mere, hvis fællesjagter og nabojægere tillod det. Jeg så ham første gang igen i det tidlige forår, og så ham ret ofte indtil jagten, og havde besluttet at i år skulle jeg gå efter ham. Jeg havde vel været afsted efter ham en 5 - 6 gange, og set ham hver gang uden at der havde været en ordentlig skud chance, eller jeg havde set ham før eller efter skydetid. Men denne aften stod der 3 råer ude på marken, og jeg havde set ham løbe ind i skoven - så det var bare at vente til han kom ud.
Så stod han der - med bredsiden til på 170 meter. Jeg sad helt stabil i tårnet, med fast anlæg og lod kuglen gå. Han tegner perfekt og tager en kort spurt sammen med hun dyrene, inden han falder om efter 15 meter. Her en lille uge senere er der kommet en ny buk til -- en ung seksender lige over ørene."
Andreas Bruhn skød nedenstående buk d.29 maj.
Andreas fortæller:
"Sikken en morgen, der var i gang i rådyrene og ikke mindst bukkene. Jeg har lidt svært ved at holde tal på dem, jeg så, men mener der i alt var 3 råer og 8 bukke denne morgen. Jeg havde den første buk på hold allerede 1 minut efter åbningstid, men han fik lov at gå, det er en høj gaffel med tynde stænger – vel 5 cm over ørerne. Han jagtede noget rundt med de andre bukke – jeg så ham jage mindst to andre bukke – begge gafler i knap ørehøjde. På et tidspunkt kom der også en meget stærk gaffel på tværs i fuld fart efter en spidsbuk – ham har jeg set tidligere og han skal i al fald ikke skydes af mig – han tegner til at blive en rigtig flot buk i fremtiden. Hvad blev det til ..? 4-5 stykker indtil videre. Nå men der kom to nye ind på stykket en lille ung gaffel der blev jagtet af hvad jeg tror måske er en ulige 6’er – i hvert fald gaffel buk – den stærke han stoppede ret tidligt op og kom ikke rigtigt på skudhold og har nok også godt af et år mere på bagen. Den unge blev hurtigt væk i et hegn. Nå aktiviteten faldt bortset fra råer der essede – jeg var så småt ved at tænke på hvornår jeg ville hjemover igen, men fik så øje på endnu en gaffel i øre højde der passerede stykket foran mig – han var sådan set på skudhold, men stod ikke rigtig stille længe nok til et sikkert skud, så han fik lov at gå (der havde nu været så mange bukke forbi, at hvis der kom en ok chance skulle der en med hjem til fryseren). Den sidste buk forsvandt dog ikke ind i det tætte bagved mig, men han gik væk fra mig i kanten og stoppede så op og begyndte at komme tilbage tydeligvis lidt bange/usikker. – der kom så en buk der lignede ham rigtig meget, men en smule større krop. De gik og afmålte hinanden, men ham jeg havde set først trak sig mest – jeg bestemte mig for at skyde den ”svage” af dem og skød blankt forbi! Han trippede en hurtig runde om sig selv, usikker på hvad der var sket og faldt umiddelbart efter i andet skud, hvorpå den anden buk stak af det bedste, den havde lært – ingen af dem løb i første skud. Det var noget af en morgen."
Jørgen Ullits skød nedenstående buk d.29 maj.
Jørgen fortæller:
"Fik denne buk d.29 maj, og han var sat til afskydning. Efter at have fulgt ham hele vinteren kunne jeg se at bukken var svært halt, og slet ikke kunne bruge den ene bov og forløb, hvilket skyldes at den ene stang også er atypisk. Bukken havde helt klart fået mindst et år mere, hvis det ikke var for den store skade. Efter forlægning af bukken kunne jeg konstatere at der sad 5 hagl i dyret, samt et meget yderligt gammel riffelskud."
Lasse Christiansen skød nedenstående buk d.25 maj.
Mulle skød nedenstående buk d.22 maj.
Mads Ditlev skød nedenstående buk d.21 maj.
Bjarne Andersen skød nedenstående buk d.21 maj.
Bjarne fortæller:
"Jeg ankom til jagtstykket ved skydetid, og ser en rå gå og esse i det bakkede landskab. Jeg lister hen til en bakketop, hvor der er go udsigt hen imod råen. Jeg får mig lagt ned og kigger videre, og så kommer bukken til syne, lige neden for råen. De går stille og roligt væk fra mig, over bakkekammen, uden jeg kan komme til skud. Jeg ligger og overvejer om jeg skal indlede en pürsch, men inden jeg får besluttet mig, dukker bukken frem igen på ca 140 meter, med bredsiden til. Han tegner for en go kugle -- gir et hop og løber tilbage til træerne, hvor han kom fra. Efter de magiske 5 minutter, går jeg over til skudstedet, og finder schweiss og lunge rester, og han ligger forendt 10 meter derfra"
Michael Troelsen skød nedenstående buk d.19 maj.
Jørgen Ullits skød nedenstående buk d.18 maj.
Kurt Jensen skød nedenstående buk d.17 maj.
Jørgen Ullits skød nedenstående buk d.16 maj.
Jørgen fortæller:
"Efter en solid kravletur for at mindske afstanden til bukken, lykkedes det at komme ind på 220 meter, og så var alle muligheder opbrugt. Der var det skyd eller ikke, og det lykkedes ganske godt. Bukken faldt bare 5 meter fra stedet han stod".
Anders Buus skød nedenstående buk d.16 maj.
Ivan Sørensen skød nedenstående buk d.16 maj.
Ivan fortæller:
"Skød denne buk den 16 maj kl 5.20 i Dorf. Fik stødt en spidsbuk i bast da jeg gik mod stigen og da jeg kom rundt hjørnet på marken stod bukken med to råer kl 4.45. De fik fært af mig og listede af, øv tænkte jeg jo straks, men de krydsede bare marken og gik mod mosen, så jeg tog chansen og satte mig i " Mullestigen". Og ganske rigtig kom de stille og roligt tilbage godtnok ude på lang hold, men så fik bukken øje på den lille spidsbuk og den tog fart hen mod mig. Da den var på ca 100 meter vendte den siden til og jeg fik skudt til den. Ventede 5 minutter og gik over til skudstedet og intet var der ???? det var lige godt pokkers, jeg gik lidt rundt for at finde sweiss og var klar til at skulle ringe til sweisshund :-( Men prøvede alligevel at udvide søge området og heldigvis var der sweiss ca 10 meter fra skudstedet og bukken lå forendt nede i sivene. En lidt lav kugle og første buk skudt med blyfri ammunition. Jeg havde jo også kun morgenen den 16 maj da jeg skulle køre til København om natten. "
Hans Christensen skød nedenstående buk d.16 maj.
Jacob Thomassen skød nedenstående buk d.16 maj.
Mulle skød nedenstående buk d.16 maj.